Author: Karen Lise (page 3 of 4)

Taks

Taks er ikke nogen almindelig vækst i Danmarks vilde natur, men er taget med her, fordi den især kan forveksles med ædelgransorter i forårssæsonen, hvor man gerne vil plukke granskud. Og gran vokser jo både vildt og ‘tamt’.

Hele taksplanten er stærkt giftig (undtagen den røde frøkappe, der omgiver det giftige frø), både for mennesker og dyr, så lær den at kende, og nøjes med at nyde synet af den.  Nålene er bløde og flade, mørke på oversiden og lyse på undersiden. Lugter IKKE af harpiks. Taks er tvebo, dvs. der er  hunindivider og hanindivider, så selvom der ikke er røde bær på det træ, du evt. er i tvivl om, kan det sagtens være et takstræ.
Der findes adskillige sorter af taks, nogle gullige, andre mere mørkegrønne, så hav øjnene og næsen med dig. Spørg en plantekyndig, hvis du er i tvivl.

Se mere her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/stedsegroenne/taks/

Taks

Taks

 

Takst øverst, ædelgran nederst - medio juni

Takst øverst, ædelgran nederst – medio juni

Gran

Jeg griber mig selv i at hviske undskyld til grantræet, når jeg stjæler de nye surgrønne skud, og jeg sørger for, at man ikke kan se, jeg har været der. Kun gamle træer med mange skud bliver forsigtigt strippet hist og her. Og så hjem til salatskålen, de mange nåle strøget ud over en pæn salat, der nu bliver endnu pænere. Eller i saftkanden – se opskrift. Eller i sirupsglasset, gem det til december.

Forveksling: Træer i ædelgranfamilien kan forveksles med taks, der er stærkt giftig for både mennesker og dyr. Se her.

Granskud

Granskud

Korsknap

”Den lugter af tjald”, sagde min veninde, da jeg stak et par sammenkrøllede blade fra korsknap hen under næsen på hende. Jeg forstod det med det samme. Den yndige lille sag lugter stærkt og krydret – af hash. Og noget andet, som er svært at beskrive, når man ikke er parfumeur. Men det er ikke en rygeplante, de fine lilla blomster er bedre i salaten – i rødbedesalat bliver det ikke yndigere. Blomsten har fået navn efter de to pyttesmå hvide kryds/kors, som støvknapperne former. Andre kendetegn er den firkantede stængel og de hårede nyreformede blade. Den vokser ofte i vejkanter, eng og mose. Men også i byen kan man finde den fx på byggepladser eller under kolonihavehækken.

Korsknap

Korsknap

Tangchips

TANGCHIPS 1, on the rocks

  • Frisk tang, fx blæretang, klørtang eller savtang, de unge spidser

Tørres ved 50 grader i ovnen, til de er sprøde (3-4 timer).

Tangchips

Tangchips

 

TANGCHIPS 2, med lakrids

  • Frisk tang, fx blæretang, klørtang eller savtang, de unge spidser
  • Økologisk lakridspulver

Vendes i lidt olie og derefter lakridspulver. Tørres ved 50 grader i ovnen, til de er sprøde (3-4 timer).

Tang har, når den er tørret, en svag note af lakrids, og når der så tilføjes et lag af lakrids ved tørringen, går alting op i en højere enhed. Det smager virkelig godt.

 

TANGCHIPS 3, vendt i havtorn- og aroniasaft

  • Frisk tang, fx blæretang, klørtang eller savtang, de unge spidser
  • Madæble, skæres i små bitte stykker
  • Havtorn- og aroniasaft

Tang og æble vendes i saft af havtorn, aronia (surbær) og sukker. Tørres ved 50 grader i ovnen, til de er sprøde (3-4 timer). De udpressede bær tages til side og gemmes til havregrøden i morgen.

 

Liljekonval giftig, ramsløg spiselig

Liljekonval er giftig, ramsløg er spiselig. I begyndelsen af året er ramsløg klar med livskraftige spirer i sneen, mens liljekonvallen stadig sover prinsessesøvn. Så i januar er det let at kende forskel. Men senere, før blomstring, kan de to forveksles, især fordi de – dog ikke særlig tit – kan findes på samme skovplet.

Lettest er det at kende forskel på lugten: Gnid eller bryd bladene, og hvis de lugter af hvidløg, er det ramsløg. Men hvis man ikke har nogen god lugtesans, må man ty til de andre sanser. Ramsløgs blade er tyndere og en anelse mattere end liljekonvallens. Bladformen er mere langagtig lancetformet hos ramsløg, hvor liljekonval, der som ramsløg er symmetrisk på to akser, er mere buttet lancetformet. Om liljekonvallens stængel folder sig to blade. Når de to planter blomstrer, er der ikke længere tvivl, som man ser på billedet, hvor de to planter gror side om side. Men læg mærke til forskellen i bladenes form.

Hvis du er i tvivl, så vent endelig, til blomstringen løser mysteriet.

Ramsløg og liljekonval

Ramsløg og liljekonval

 

 

Strandkarse

Strandkarse bor kun ved nogle ganske bestemte kyster og bestemt ikke, hvor jeg har hjemme. Så på en vandretur på en af sydhavsøerne prøvesmagte jeg strandkarsen in situ og var solgt. Jeg måtte have et eksemplar med hjem, måske kom der tre-fire stykker ned i tasken. Og lidt sand ved. Og jeg må sige, de er helt utrolig levedygtige i min have, og de er gavmilde efter samme eksponentielle princip som mælderne: klip, vokse, klip, vokse, klip, vokse. Mange sideskud med sideskud. Og hvis man vender ryggen til, begynder den at blomstre, og blomsterne dufter og smager fortryllende af honning og peberrod. Og næste år er den kongen i haven, så plant den måske i en spand uden bund i.

Strandkarse

Strandkarse

Salat af strandmælder

  • Nogle håndfulde mældeblade
  • Hvidløg
  • Frøstande fra løvstikke
  • Citronskræl
  • Hyldeblomster
  • Olivenolie
  • Salt

Mældebladene vaskes og tørres. Smid dem i det varme olie sammen med hakkede hvidløg, og lad bladene få lidt brun farve og blive lidt sprøde. Pynt med løvstikke, citronskræl og hyldeblomster.

Strandmældesalat

Strandmældesalat

Sødskærm/Spansk kørvel – kært barn

Busker sig lige nu overdådigt tæt i pelsen, så blød og lodden som en kattemis at stryge hænderne igennem. Og det var den måde, jeg lærte at skelne sødskærm (Myrrhis odorata) fra de giftige og uinteressante skærmplanter på. Bagefter kan man ikke forstå, at der kunne være tvivl. Der er anisduften, ja, men alle sanser skal i brug, når man skal indlede nye bekendtskaber …

Bladene, nå ja, de kan godt smides i en salat eller suppe, men det er frøene, der smager, af anis, og som skal indgå samarbejder med andre smage. SÅ godt at tygge på! Så godt, så jeg købte en på torvet til haven sidste år, som nu er høj-høj og har sat frø, som jeg har ladet sidde. De bliver høstet senere, når de er blevet brune. Så skal de sås i et fjernt hjørne af haven, hvor planterne godt må fylde. Husk, sødskærm er kuldekimer, så frøene skal smides i jorden, straks de er modne.

Sødskærm

Sødskærm, primo maj

Sødskærm, medio juni

Sødskærm, medio juni

Strandmælder på vej

Vil man have en superduper og nem tam vild i sin have, altan- som landbo-, så er strandmælden, eller for så vidt en hvilken som helst mælde, genial. Men strandmælden er ekstra nem at tæmme, fordi den er så let at overtale til at forlade sit løse strandsand. Rødderne beskadiges minimalt i denne proces, og efterfølgende stod mine ti små frøplanter faktisk et par dage kun for lud og koldt vand, inden det blev tid at plante dem ud. De tog hurtigt ved og besluttede sig for at vokse og har ikke siden savnet deres saltkvarter. De tåler salt, men behøver det ikke. Da de var omkring 40-50 cm høje, begyndte jeg at høste, klippede toppen af og på panden med dem. Mælderne har den fordel, at bladene naturligt skyr vand, så de bliver så go’e, så go’e på panden i olie. Med hakket hvidløg, purløg, revet citronskal og et drys hyldeblomster udover. Et par uger efter var der i bedet nu i stedet for én stængel fire-fem store sideskud, og miraculix: nu fem gange så meget at høste. Og så videre og så videre. Høst, inden den begynder at blomstre, så varer den hele sommeren. Naturen er et overflødighedshorn, den eksponentielle garanterede vækst, som enhver iværksætter drømmer om, kan man iagttage her på nært hold og lure tricks af.

Strandmælde

Strandmælde

Blæretangsalat

Et par gode håndfulde blæretang

  • Dressing
  • 3 cm ingefær
  • 2 spsk oliven- eller arganolie
  • En stor chilipeber
  • 1 økologisk citron
  • Evt. lidt sukker

Blancher blæretangen, og nyd den græsgrønne farve den får, når den bli’r varmet op. Den forsvinder lidt efter lidt igen. Lad den dryppe af.
Riv ingefæren, skær chilien i bittesmå firkanter, riv skallen af citronen, pres saften af den. Bland det hele sammen med olien og evt. lidt sukker og lad det stå en halv times tid og trække. Smager fortryllende til fisk!

Kan ændres efter behov/smag ved tilsætning af andre ingredienser, fx persille, honning, æbler, løg og mandler.

Older posts Newer posts

© 2024 Supersanker

Theme by Anders NorenUp ↑