Regn med at sætte noget tid af, når du vil kende, finde og plukke tranebær (Vaccinium oxycoccos). Tranebær er på moderne dansk en tidrøver. Til gengæld kan man begynde at lede efter den stedsegrønne plante tidligt på året, hvor de fine stængler sender kniplingsagtig ornamentik hen over pudemosset i det gummistøvlevåde område langs en sø eller i en mose. De er så småttesmå, at det kan knibe at få øje på dem, hvis man insisterer på at gå oprejst. Det stedsegrønne skal tages med et gran salt, det betyder på tranebærsk, at planten har blade året rundt, men om vinteren skifter løvet til en brunlig farve.
Når blomsterne nikker i maj med sart lyserøde klokker, er man næsten sikker. I august er bærrene næsten hvide isprængt prikker af en dybrød farve, der langsomt, alt for langsomt breder sig til hele bærret, og det er blevet oktober-november. Smager de godt? Jeg ved det ikke rigtigt – men i marmeladerne gør de helt sikkert noget godt. Er de sunde? Ja! Hvordan bliver man ellers en kultplante og superfood?