Author: karenlise (page 2 of 4)

Østerhat lige nu!

Vinteren er ikke ret meget vinter i år, der er stadig mange ting til ganen derude … og lige nu er der østershatte (Pleurotus ostreatus). Jeg ser dem hele tiden. Mest sidder de i toppen af et træ, er ikke til at fotografere op mod himlen og i det hele taget ikke til at komme i nærheden af. Men det er ikke østershattenes skyld, for de vokser gerne tættere ved jorden, hvis der ellers var noget dødt eller næsten dødt ved at vokse på, enten bøg, pil eller poppel – men skovejerne slæber vindfælderne væk, så snart de har lagt sig. Hvis man er heldig at støde på en god stamme, kort eller lang, men gerne over fyrre centimeter i diameter og gerne med barken på endnu … så er chancen stor. Og østershattene  kommer flere gange i løbet af vinteren, så hvis man har fundet dem en gang, så er der her et lille spisekammer, man kan vende tilbage til. Også over en årrække.

I køkkenet rives eller skæres de i stykker, vandet steges af, og der tilsættes fedtstof, evt. lidt hvidløg, de steges færdige i fem-ti minutter. De smager ikke af så meget, til gengæld er de smukke, og der er ofte mange af dem.

Østershat kan forveksles med gummihat (tidl. sildig epaulethat) – de vokser ofte sammen, så det er en god ting at kunne kende forskel, for selvom gummihat ikke er giftig, er det ingen god spisesvamp. Man kender forskel ved, at østershattens lameller løber hele vejen nedad stokken, på gummihatten er der en klart defineret overgang mellem hat og stok. Der er stor variation i østershattens farver fra grå over i det brune, gummihatten er mere gul-gylden og over i det grønlige. Gummihatten er ofte også mere slimet og grumset-farvet, hvor østershatten er mere ens og tæt i farven. Men som sagt, der er stor variation, så hav øjnene med dig!

Gummihat

Gummihat

Stegte strandbeder

Pluk pæne og ikke for store strandbedeblade. Kog dem i cirka fem minutter, si vandet fra (og drik det, hvis du er til den sunde side). Skær hvidløg i små skiver, og svits let på panden i en god olie. Når hvidløget er let brunet, tilsættes strandbederne og vendes rundt, til de er fint sprødstegte.  Server til fx stegt torskerogn og med et stykke ristet rugbrød med et tyndt lag Marmite på.

Strandbede

Strandbede (Beta vulgaris L. ssp. maritima)  er et trylleri af en plante. Den skal angiveligt være stamfader til alle vores køkkenhavebeder: rødbeder, sølvbeder m.fl. Den gror på stranden, hvor formuldede tangbælter bereder grobund for de spirevillige frø. Derfor ser man ofte planterne danne en lang række langs stranden. Den smager ikke så kraftigt, men spinatagtigt og salt. Ikke alle planter smager lige godt, nogle er til den bitre side, så smag lige først, inden du smider dem i gryden. (se opskrift)

Og nu til trylleriet: Strandbeden kan gro overalt, så hvis du har langt til stranden, så er et par frø nok til din egen bedehave på altanen eller i haven. Den behøver ikke salt, men tåler det gerne. Når man høster, vokser der nye fine blade frem, mens man vender ryggen til. Og sådan fortsætter det, helt til frosten begynder at bide,  og om foråret er strandbeden først på pletten med de grønne spirer. Abracadabra!

Tranebær

Regn med at sætte noget tid af, når du vil kende, finde og plukke tranebær (Vaccinium oxycoccos). Tranebær er på moderne dansk en tidrøver. Til gengæld kan man begynde at lede efter den stedsegrønne plante tidligt på året, hvor de fine stængler sender kniplingsagtig ornamentik hen over pudemosset i det gummistøvlevåde område langs en sø eller i en mose. De er så småttesmå, at det kan knibe at få øje på dem, hvis man insisterer på at gå oprejst. Det stedsegrønne skal tages med et gran salt, det betyder på tranebærsk, at planten har blade året rundt, men om vinteren skifter løvet til en brunlig farve.
Når blomsterne nikker i maj med sart lyserøde klokker, er man næsten sikker. I august er bærrene næsten hvide isprængt prikker af en dybrød farve, der langsomt, alt for langsomt breder sig til hele bærret, og det er blevet oktober-november. Smager de godt? Jeg ved det ikke rigtigt – men i marmeladerne gør de helt sikkert noget godt. Er de sunde? Ja! Hvordan bliver man ellers en kultplante og superfood?

Æggeret med strandmælde

Denne her er hurtig og god! Opskriften er til en – sulten – person.

  • 10 stilke strandmælde
  • En nævefuld broccoli i små buketter
  • 1-2 æg
  • 1-2 stk. spegeskinke
  • 1 stor skefuld hytteost 1,5 %
  • Sambal oelek
  • Salt
  • Olivenolie

Chop strandmælderne op i mindre stykker (brug både blade og stilk), og smid dem sammen med broccolien i lidt varm olivenolie. Når det har brunet lidt, tilsæt æg og spegeskinke og mums det rundt. Til sidst tilsættes hytteosten, salt og sambal oelek efter behag. Rist evt. et stykke rugbrød til.

 

Gransirup

Det lugter af terpentin og anden udefinerbar kemi, når grannålene står og trækker i sukkerlagen – men det smager virkelig godt og interessant og lægger op til eksperimenter ad libitum, når brygget er færdigt.

Dyp fx et jordbær i lidt gransirup. Her er der virkelig tale om en lykkelig symbiose!

  • 2 liter grannåle (husk at lære taks at kende, inden du plukker. Ædelgran kan forveksles med taks, der er meget giftig)
  • 2 liter vand
  • 500 g økologisk rørsukker
  • 1 økologisk citron

Varm vandet og hæld sukkeret i. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og lad den stå en fem minutters tid. Hæld den derefter over grannålene og den skiveskårne citron (m. skal)
Lad det stå en uges tid. Kan koges ind, så det bliver lidt tykkere, men er ikke nødvendigt. Gem det evt. til vinter og jul.

Grannåle trækker i sukker- og citronlage

Grannåle trækker i sukker- og citronlage

 

 

Sirup af sødskærmfrø

Det er lige nu – så tidligt, så tidligt i år, at sødskærm alias spansk kørvel alias aniskål (Myrrhis odorata) har sat frø. De er flotte og lange, der er bid i de endnu grønne frø. Tag dem nu, inden de bliver træede og senere mørkebrune og modne og skal i jorden. Så smager de ikke rigtig længere af noget.
Siruppen skal laves kold af de friske frø, ellers forsvinder for meget af den fine kongenafdanmarksbolsjesmag. Du skal bruge:

  • Sødskærmfrø (tag med fingrene helt oppe ved frøene, og vip frøene af med den anden hånd. På den måde undgår du at skulle håndtere dem to gange og slipper for unødigt svineri i køkkenet, når du kommer hjem.)
  • Sukker – gerne økologisk rørsukker
  • Økologiske citroner
  • Glas med tætsluttende låg

Skyl frøene og lad dem dryppe af. Skyl citronerne og riv skallen af dem med et rivejern. Fjern det hvide, bitre kød og skær dem i skiver. Skold glasset. Put nu frø, citronskal, citronskiver og sukker i glasset og slut af med sukker. Lad stå i et par dage i stuetemperatur og safte, ryst evt. en gang imellem. . Endelig ikke for længe, så bliver det bittert og smager underligt. Si frøene og nus og nas fra, og hæld på rene flasker eller glas. Stil køligt. Brug til desserter og dressinger. Behøver jeg sige, at hele sommeren er heri?

Råsyltet sødskærm

Råsyltede sødskærmfrø

Supersanker i Spanien

 

Om Supersanker – under opdatering …

 

Taks

Taks er ikke nogen almindelig vækst i Danmarks vilde natur, men er taget med her, fordi den især kan forveksles med ædelgransorter i forårssæsonen, hvor man gerne vil plukke granskud. Og gran vokser jo både vildt og ‘tamt’.

Hele taksplanten er stærkt giftig (undtagen den røde frøkappe, der omgiver det giftige frø), både for mennesker og dyr, så lær den at kende, og nøjes med at nyde synet af den.  Nålene er bløde og flade, mørke på oversiden og lyse på undersiden. Lugter IKKE af harpiks. Taks er tvebo, dvs. der er  hunindivider og hanindivider, så selvom der ikke er røde bær på det træ, du evt. er i tvivl om, kan det sagtens være et takstræ.
Der findes adskillige sorter af taks, nogle gullige, andre mere mørkegrønne, så hav øjnene og næsen med dig. Spørg en plantekyndig, hvis du er i tvivl.

Se mere her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/stedsegroenne/taks/

Taks

Taks

 

Takst øverst, ædelgran nederst - medio juni

Takst øverst, ædelgran nederst – medio juni

Gran

Jeg griber mig selv i at hviske undskyld til grantræet, når jeg stjæler de nye surgrønne skud, og jeg sørger for, at man ikke kan se, jeg har været der. Kun gamle træer med mange skud bliver forsigtigt strippet hist og her. Og så hjem til salatskålen, de mange nåle strøget ud over en pæn salat, der nu bliver endnu pænere. Eller i saftkanden – se opskrift. Eller i sirupsglasset, gem det til december.

Forveksling: Træer i ædelgranfamilien kan forveksles med taks, der er stærkt giftig for både mennesker og dyr. Se her.

Granskud

Granskud

Older posts Newer posts

© 2019 Supersanker

Theme by Anders NorenUp ↑