Kategori: Planter (page 1 of 2)

Salturt

Salturt - medio maj

Salturt – medio maj – de nye planter på vej mellem de visne plantestængler fra sidste år

Er der lavt vand? Er der en gyngende strandeng, der bliver overskyllet? – Så er der ofte også salturt, (Salicornia), også kaldet kveller. Mærkelig plante! På en måde ser den med sine sukkulente rødliggrønne eller grønne stængler for eksotisk ud til at gro i Danmark, og kilopriserne hos fiskehandlerne synes at pege på det samme. Men den er faktisk ret rigelig og almindelig i Danmark, og den smager dejligt sprødt og salt. Man venter længe og tror, at stirrende blikke kan få den til at komme frem. Men vi skal vente til maj, til vi kan se andet end de visne rester fra sidste års planter. Og vi skal så vente i hvert fald en måned mere, inden det kan svare sig at plukke til et måltid. Et lille et. Når man så har klippet, vokser den videre. Handicappet – men videre. Og man kan høste hen over hele sommeren, men når den begynder at blive træet, er den bedst at tørre og bruge som urtesalt. Dejligt urtesalt.

Salturt - medio maj

Salturt – medio maj

Salturt - medio juni

Salturt – medio juni

Hybenrose

Invasiv og udskældt, ja – men hybenrose (Rosa rugosa) er altså en af mine yndlingsplanter, og jeg bekæmper den helt privat ved at voldhøste både blomster og frugter. Ikke at det hjælper spor, den formerer sig ivrigt ved rodskud, og har man en pæn bestand ét år, har man en halv gang til sommeren efter.
Det er i grunden en særpræget plante farvemæssigt set, først de intenst dybpinke roser og siden de orange hybenfrugter. En stærk kombination – en livsstilsblog af ældre dato ville kalde den fræk!
At høste den er irriterende, men jeg tager regntøj på eller noget andet tætvævet tekstil, som mikrotornene ikke kan hænge i. Så er det kun mine hænder, der er lidt medtagne et par dage efter plukningen. Men jeg mærker det ikke i høstrusens øjeblikke, godt det samme.
Det er nemmest at skille frugten fra kløpulveret (de hårede frø, man skulle plages med at have ind på ryggen under blusen som barn) ved at kappe frugtbunden af med en skarp kniv. Hvis man skærer det rigtige sted, en tredjedel nede, skal man kun grave frøene ud af den ene halvdel (altså totredjedel!) med en teske, den anden er så flad, at frøene falder ud af sig selv. Man sparer så det halve arbejde. Jeg har også prøvet at skære frugterne over og putte dem i fryseren og efterfølgende tage dem ud og ryste dem i en lukket beholder. Hvis man godt kan li’ mess, så klø på med det. Det bliver aldrig min yndlingsmåde. Den første metode er bedre. Men ellers – lær nu at nyde det! Slow marmelade.
Eller pang-eddike – eller te. Husk at putte lidt citron i, så forvandles den skuffende brune farve på den varme te tilbage til pink på et øjeblik. Magisk te. Og det smager – ja, parfumeret, men på den go’e måde!

Hybenrose-knopper

Hybenrose-knopper

 

Strandkål

Hold øje med strandkålen! En stærk og overdådig plante, der har et væld af anvendelsesmuligheder. Den står på sin stenstrand året rundt i forskellige forklædninger. Om foråret i begyndelsen af april skyder lilla kruskrøller op mellem stenene. Svært at holde sig fra at høste her, de smager SÅ godt. Men nøjes med at smage en enkelt stilk, og vend tilbage senere, når den har fået en mere grågrøn farve og har sat blomsterstande, der ligner små broccolier. Når jeg skal høste strandkål (Crambe maritima), leder jeg efter et sted, hvor der står mange, går fra plante til plante og tager en enkelt blomsterstand eller stilk fra hver, så man ikke kan se, jeg har været der. Det er det tristeste syn at se de store kæmper fuldplyndret og nedtrådt. Senere kommer de honningduftende blomster. De smager af både kål og honning, men er frem for alt fin pynt. Men jeg venter hellere, til de næsten transparente, lysegrønne frø dukker op – der findes ikke bedre mad. Her kan man faktisk blive mæt af at spise vildt, det sker ikke så tit. En smag af kål og friske ærter. Men vent ikke, til de bliver hårde og mørkegrønne.
Om efteråret står de hvidbrune frøstande længe, til stormene tager dem. Bladkødet visner væk, og tilbage ligger kun en trådet roset af stilke (se billede). Men hold øje med dén – det er mad til næste år.
De tørre, modne frø kan gemmes og sås om efteråret i haven. Eller om foråret. Men husk så at knække dem let med en nøddeknækker, ellers spirer de aldrig. De er jo skabt til at blive rullet mellem sten og sand en hel vinter og blive tyndslidte, til det er tid at spire. Strandkål gror også godt i haven, men man skal tænke sig godt om, når man vælger voksested, for den kan blive gammel og meget stor og er svær at flytte. Tåler salt, men kræver det ikke, jeg gøder mine to strandkål med lidt tang – det smager altid lidt af strand.

Strandkål, november

Strandkål, november

Strandkål, primo maj

Strandkål, primo maj

Strandkål ved Risskov

 

Strandkål i blomst

Strandkål i blomst

Strandbede

Strandbede (Beta vulgaris L. ssp. maritima)  er et trylleri af en plante. Den skal angiveligt være stamfader til alle vores køkkenhavebeder: rødbeder, sølvbeder m.fl. Den gror på stranden, hvor formuldede tangbælter bereder grobund for de spirevillige frø. Derfor ser man ofte planterne danne en lang række langs stranden. Den smager ikke så kraftigt, men spinatagtigt og salt. Ikke alle planter smager lige godt, nogle er til den bitre side, så smag lige først, inden du smider dem i gryden. (se opskrift)

Og nu til trylleriet: Strandbeden kan gro overalt, så hvis du har langt til stranden, så er et par frø nok til din egen bedehave på altanen eller i haven. Den behøver ikke salt, men tåler det gerne. Når man høster, vokser der nye fine blade frem, mens man vender ryggen til. Og sådan fortsætter det, helt til frosten begynder at bide,  og om foråret er strandbeden først på pletten med de grønne spirer. Abracadabra!

Tranebær

Regn med at sætte noget tid af, når du vil kende, finde og plukke tranebær (Vaccinium oxycoccos). Tranebær er på moderne dansk en tidrøver. Til gengæld kan man begynde at lede efter den stedsegrønne plante tidligt på året, hvor de fine stængler sender kniplingsagtig ornamentik hen over pudemosset i det gummistøvlevåde område langs en sø eller i en mose. De er så småttesmå, at det kan knibe at få øje på dem, hvis man insisterer på at gå oprejst. Det stedsegrønne skal tages med et gran salt, det betyder på tranebærsk, at planten har blade året rundt, men om vinteren skifter løvet til en brunlig farve.
Når blomsterne nikker i maj med sart lyserøde klokker, er man næsten sikker. I august er bærrene næsten hvide isprængt prikker af en dybrød farve, der langsomt, alt for langsomt breder sig til hele bærret, og det er blevet oktober-november. Smager de godt? Jeg ved det ikke rigtigt – men i marmeladerne gør de helt sikkert noget godt. Er de sunde? Ja! Hvordan bliver man ellers en kultplante og superfood?

Gran

Jeg griber mig selv i at hviske undskyld til grantræet, når jeg stjæler de nye surgrønne skud, og jeg sørger for, at man ikke kan se, jeg har været der. Kun gamle træer med mange skud bliver forsigtigt strippet hist og her. Og så hjem til salatskålen, de mange nåle strøget ud over en pæn salat, der nu bliver endnu pænere. Eller i saftkanden – se opskrift. Eller i sirupsglasset, gem det til december.

Forveksling: Træer i ædelgranfamilien kan forveksles med taks, der er stærkt giftig for både mennesker og dyr. Se her.

Granskud

Granskud

Korsknap

”Den lugter af tjald”, sagde min veninde, da jeg stak et par sammenkrøllede blade fra korsknap hen under næsen på hende. Jeg forstod det med det samme. Den yndige lille sag lugter stærkt og krydret – af hash. Og noget andet, som er svært at beskrive, når man ikke er parfumeur. Men det er ikke en rygeplante, de fine lilla blomster er bedre i salaten – i rødbedesalat bliver det ikke yndigere. Blomsten har fået navn efter de to pyttesmå hvide kryds/kors, som støvknapperne former. Andre kendetegn er den firkantede stængel og de hårede nyreformede blade. Den vokser ofte i vejkanter, eng og mose. Men også i byen kan man finde den fx på byggepladser eller under kolonihavehækken.

Korsknap

Korsknap

Sødskærm/Spansk kørvel – kært barn

Busker sig lige nu overdådigt tæt i pelsen, så blød og lodden som en kattemis at stryge hænderne igennem. Og det var den måde, jeg lærte at skelne sødskærm (Myrrhis odorata) fra de giftige og uinteressante skærmplanter på. Bagefter kan man ikke forstå, at der kunne være tvivl. Der er anisduften, ja, men alle sanser skal i brug, når man skal indlede nye bekendtskaber …

Bladene, nå ja, de kan godt smides i en salat eller suppe, men det er frøene, der smager, af anis, og som skal indgå samarbejder med andre smage. SÅ godt at tygge på! Så godt, så jeg købte en på torvet til haven sidste år, som nu er høj-høj og har sat frø, som jeg har ladet sidde. De bliver høstet senere, når de er blevet brune. Så skal de sås i et fjernt hjørne af haven, hvor planterne godt må fylde. Husk, sødskærm er kuldekimer, så frøene skal smides i jorden, straks de er modne.

Sødskærm

Sødskærm, primo maj

Sødskærm, medio juni

Sødskærm, medio juni

Strandmælder på vej

Vil man have en superduper og nem tam vild i sin have, altan- som landbo-, så er strandmælden, eller for så vidt en hvilken som helst mælde, genial. Men strandmælden er ekstra nem at tæmme, fordi den er så let at overtale til at forlade sit løse strandsand. Rødderne beskadiges minimalt i denne proces, og efterfølgende stod mine ti små frøplanter faktisk et par dage kun for lud og koldt vand, inden det blev tid at plante dem ud. De tog hurtigt ved og besluttede sig for at vokse og har ikke siden savnet deres saltkvarter. De tåler salt, men behøver det ikke. Da de var omkring 40-50 cm høje, begyndte jeg at høste, klippede toppen af og på panden med dem. Mælderne har den fordel, at bladene naturligt skyr vand, så de bliver så go’e, så go’e på panden i olie. Med hakket hvidløg, purløg, revet citronskal og et drys hyldeblomster udover. Et par uger efter var der i bedet nu i stedet for én stængel fire-fem store sideskud, og miraculix: nu fem gange så meget at høste. Og så videre og så videre. Høst, inden den begynder at blomstre, så varer den hele sommeren. Naturen er et overflødighedshorn, den eksponentielle garanterede vækst, som enhver iværksætter drømmer om, kan man iagttage her på nært hold og lure tricks af.

Strandmælde

Strandmælde

Ramsløg i januar

Hvis man nu ikke kan vente med at få noget vildt grønt på sin leverpostejsmad, så kan man meget tidligt på året finde ramsløg – selv under sne er der liv og glade dage nok til en dejlig frokost. Måske  bliver det bare til et lille nip af de små nutter, men så er det med til at styrke ens mentale sundhed: det BLIVER forår … og man kan komme forbi og igen utålmodigt løfte grene og blade væk, og nu er de kun lidt større, men altså: større. Alle dele af planten kan bruges, og ramsløg er derfor reelt en plante, der er utroligt givende over en meget lang sæson: De små fine løg under jorden om vinteren, i januar de bitte små grønne spirer. I marts/april er der noget sprødt grønt at tage af til salat og pesto mm. Og når blomsterne springer ud, og naboerne til skoven besvimer af den tunge hvidløgsduft, der hænger over hele området, så er der yndigheder til salaten. Men det slutter ikke der, stænglen på de nu noget grovere blade er knasende saftig og genial i al råkost, og de ny frøplanter er nu så store, at man godt kan tage en tot hist og her til sandwicherne. Senere, i juni/juli, bliver blomsterstandene trætte og lægger sig, og så kan man samle frøene og drysse på hvad som helst. Husk, at ramsløg er lidt vanskelig at få til at spire, hvis det er det, man vil prøve: Den skal sås umiddelbart efter frøsætning, så den får varme, så kulde og varme næste forår.

OBS. Husk at lære liljekonvaller og høsttidløs at kende, der begge ligner ramsløg og begge er giftige. Høsttidsløs er den giftigste. Se her.

Ramsløg

Ramsløg

Findested: Hist og her i hele landet, visse steder findes meget store bestande, fx Risskov ved Århus.
Anvendelse: Alle dele af planten kan bruges.
Høsttidspunkt: Kan findes meget tidligt om foråret, men vær sikker på dit fund, forveksling mulig. Blomstrer i maj.
Kan forveksles med: Ramsløg er blevet forvekslet med liljekonval og høsttidløs, som begge er meget giftige. Tydeligste forskel er lugten af hvidløg, der kendetegner ramsløg, når man gnider bladene mellem fingrene. Liljekonval kan vokse side om side med ramsløg. Høsttidløs vokser ikke vildt herhjemme.

Frøplanter - ramsløg

Frøplanter – ramsløg

Older posts

© 2017 Supersanker

Theme by Anders NorenUp ↑