Supersanker

Hold øje med strandkålen! En stærk og overdådig plante, der har et væld af anvendelsesmuligheder. Den står på sin stenstrand året rundt i forskellige forklædninger. Om foråret i begyndelsen af april skyder lilla kruskrøller op mellem stenene. Svært at holde sig fra at høste her, de smager SÅ godt. Men nøjes med at smage en enkelt stilk, og vend tilbage senere, når den har fået en mere grågrøn farve og har sat blomsterstande, der ligner små broccolier. Når jeg skal høste strandkål (Crambe maritima), leder jeg efter et sted, hvor der står mange, går fra plante til plante og tager en enkelt blomsterstand eller stilk fra hver, så man ikke kan se, jeg har været der. Det er det tristeste syn at se de store kæmper fuldplyndret og nedtrådt. Senere kommer de honningduftende blomster. De smager af både kål og honning, men er frem for alt fin pynt. Men jeg venter hellere, til de næsten transparente, lysegrønne frø dukker op – der findes ikke bedre mad. Her kan man faktisk blive mæt af at spise vildt, det sker ikke så tit. En smag af kål og friske ærter. Men vent ikke, til de bliver hårde og mørkegrønne.
Om efteråret står de hvidbrune frøstande længe, til stormene tager dem. Bladkødet visner væk, og tilbage ligger kun en trådet roset af stilke (se billede). Men hold øje med dén – det er mad til næste år.
De tørre, modne frø kan gemmes og sås om efteråret i haven. Eller om foråret. Men husk så at knække dem let med en nøddeknækker, ellers spirer de aldrig. De er jo skabt til at blive rullet mellem sten og sand en hel vinter og blive tyndslidte, til det er tid at spire. Strandkål gror også godt i haven, men man skal tænke sig godt om, når man vælger voksested, for den kan blive gammel og meget stor og er svær at flytte. Tåler salt, men kræver det ikke, jeg gøder mine to strandkål med lidt tang – det smager altid lidt af strand.