Intetanende vandrede jeg rundt i skoven, ganske vist med en kurv under armen, men pludselig måtte jeg stå bomstille. En kæmpe karljohan stod lige for næsen af mig og lidt bag den endnu én sammen med sin tvillingebror, bag den en tre-fire stykker til, og i løbet af ganske få sekunder indså jeg, at min kurv var for lille til hele familien karljohan, der blev flere og flere. Et lykkeligt øjeblik. Er det guldgraveren? Er det grådighedens væmmelige gespenst? Er det … Nå lige meget, ilden var tændt, og jeg brugte resten af dagen på at vandre rundt for at lære dem alle at kende. Derhjemme blev de sorteret, renset for det værste muld og snuld; nogle blev stegt samme aften, og resten blev skivet og lagt på varmeapparatet. De tørre lugter af våd hund, indbegrebet af umami. Lægges i vand et kvarters tid før brug, og smid endelig ikke vandet bort. Det skal med ind i retten.
Karljohansvampen har hvide rør, når den er ung, senere bliver rørene gulgrønne og skal stryges af inden tilberedning. Det bliver nemt snasket på panden. Øverst på stokken har den et hvidt net.
Karljohan er også gode at fryse. Skær dem i terninger, og frys dem rå.
Karljohan-høst