Langfrugtet klørtang (Fucus disticus) – her fertil.
Der er fire almindelige arter af fucus i de fleste danske farvande: blæretang, savtang, lav klørtang og langfrugtet klørtang. Langfrugtet klørtang er elegant og smal i løvet og for det meste helt flad – når man tager den op i hænderne, klæber de enkelte grene tæt sammen. Den mangler oftest de små hvide hår, de såkaldte ægte brunalgehår, cryptostamata, som resten af fucusarterne har. Desuden er midterribben ikke så tydelige som fx hos savtang, op mod de fertile receptakler kan den næsten mangle helt.
De lange, opsvulmede skudspidser, receptaklerne, ses oftest i foråret, og er 4-5 gange så lange som blæretangens receptakler. Langfrugtet klørtang er enbo, dvs. at hanner og hunner findes på samme alge.
Den siges at være invasiv – men omkring Aarhus, hvor jeg færdes mest, står den kun hist og her og gerne nær et udløb eller fuglerastepladser, da den elsker næringsrigt vand.
Let at kende langfrugtet klørtang, når den er fertil, på de lange receptakler.