Hyld er så nem at kende med sine barkknudrede grene i vinterlandskabet. Og hvis man har spottet en hyld i surgrøn mosdragt, dvs. død eller i tilbagegang, er der her stor chance for at finde svampen judasører, der foretrækker hylden som værtstræ. Første indtryk er klam med klam på, svampen ligner påfaldende et menneskeøre: formen, strukturen, konsistensen af vævet – bare tyndere, koldere.
Brun og hvid judasøre
Men på næsten daglig basis her i vinter har jeg lært at holde af denne mærkelige svamp, der har mange kvaliteter:
- Kan stort set ikke forveksles med noget giftigt.
- Vokser fortrinsvis på hyld, en let identificerbar vækst, også om vinteren.
- Kan indsamles også om vinteren, hvor der ikke er så meget andet at komme efter (men lad de algegrønne og gamle sidde).
- Kan også indsamles i frostvejr, hvor den er skør og tør, og efterfølgende opblødes!
- Kan tørres (på et viskestykke på varmeapparatet eller i ovnen ved meget svag varme i mange timer eller tørremaskine) og holde sig evigt under forudsætning af ordentlig opbevaring.
- Smager af frisk luft og jord – men kan suge megen væske til sig, så tryl med dressingen, læg hovedet i blød – jeg drømmer fx om denne den hvide judasøre bagest i billedet ovenfor, lagt i en blanding af rødkålssaft med portvin i … prøv selv!
… så nu har jeg lavet min egen judasøremark.
