Det lugter af terpentin og anden udefinerbar kemi, når grannålene står og trækker i sukkerlagen – men det smager virkelig godt og interessant og lægger op til eksperimenter ad libitum, når brygget er færdigt.
Dyp fx et jordbær i lidt gransirup. Her er der virkelig tale om en lykkelig symbiose!
- 2 liter grannåle (husk at lære taks at kende, inden du plukker. Ædelgran kan forveksles med taks, der er meget giftig)
- 2 liter vand
- 500 g økologisk rørsukker
- 1 økologisk citron
Varm vandet og hæld sukkeret i. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og lad den stå en fem minutters tid. Hæld den derefter over grannålene og den skiveskårne citron (m. skal)
Lad det stå en uges tid. Kan koges ind, så det bliver lidt tykkere, men er ikke nødvendigt. Gem det evt. til vinter og jul.