Author: Karen Lise (page 4 of 4)

Tang

Tang er det bedste! Det sundeste! Læs fx Ole. G. Mouritsens bog: Havets Grønsager. Der findes ikke dårligt vejr, kun kedeligt arbejde. Så farvel til computeren, grav wadersene frem, køb evt. et par neoprenhandsker (http://grejonline.dk), og find en stenstrand i nærheden af et badeblåt flag. På en sandstrand er der ikke meget tang, for den vil gerne have en sten at stå på med sine hæftefødder. Find et sted med blæretang, klørtang eller savtang, det gror tæt på stranden, køb evt. Naturhistorisk Museums lille hefte om de almindeligste tangarter i DK, http://www.nathimus.ku.dk/bot/seaweeds.htm. Tang er meget næringsrigt, og en del tangarter har et højt indhold af jod. Derfor anbefales det, at man ikke spiser mere end 3-5 g tørret tang om dagen alt efter arten.

Det gode ved tang er, at kun ganske, ganske få af de danske makroalger (de store alger) er skadelige eller giftige. Dog er der en almindelig tangart i danske farvande, man anbefaler at lade stå: Det er den invasive butblæret sargassotang (sargassum muticum), der har et (for) højt indhold af kræftfremkaldende arsen. Den stortrives i Limfjorden. En anden er  kællingehår (Desmarestia), der indeholder svovlsyre, der kan ætse.

Husk saksen, og tag ikke tangplanten med sten og det hele. Planterne skal kunne regenerere, så fiskene stadig har et sted at fouragere, og der også er til næste års høst. Når fucusarterne (blæretang, savtang, lav klørtang og langfrugtet klørtang) er fertile, ses det af de opsvulmede skudspidser, og det er her, kønscellerne bliver spyttet ud fra og finder sammen og danner nye planter, som man et par uger senere kan se som tætte tæpper på stenene. Smag på et par stykker, og lad dem ellerstå til næste år. Klip i stedet af de voksne planter, cirka 15-30 centimeter over hæftefoden. Når befrugtningen er sket, visner de opsvulmede spidser hen, og kun de sterile, flade skud vokser videre.  Så sørg for, at der er sterile skud tilbage, når du har høstet. Tang kan spises hele året rundt. Kig evt. i en måne- og/eller tidevandskalender, så du kan se, hvornår der er mest lavvande.

Lav klørtang

Lav klørtang

Hjemme igen kan du opbevare den i en spand udenfor (i vinterhalvåret), eller ordne den, skylle den og lægge den i køleskabet. Holdbarheden er en lille uge uden skylning. Ferskvand nedsætter holdbarheden.
Jeg kan bedst lide tangen rå, så smager den ikke så meget af fisk. Men husmoren i mig vil gerne blanchere den for lige at blive af med evt. bakterier. Savtang er ikke så fiskeslem, men til gengæld ikke helt så god at tygge på som blæretangen.

Fertile hanplanter af savtang - november

Fertile hanplanter af savtang – november

Judasører på hyld

Hyld er så nem at kende med sine barkknudrede grene i vinterlandskabet. Og hvis man har spottet en hyld i surgrøn mosdragt, dvs. død eller i tilbagegang, er der her stor chance for at finde svampen judasører, der foretrækker hylden som værtstræ. Første indtryk er klam med klam på, svampen ligner påfaldende et menneskeøre: formen, strukturen, konsistensen af vævet – bare tyndere, koldere.

Brun og hvid judasøre

Brun og hvid judasøre

Men på næsten daglig basis her i vinter har jeg lært at holde af denne mærkelige svamp, der har mange kvaliteter:

  • Kan stort set ikke forveksles med noget giftigt.
  • Vokser fortrinsvis på hyld, en let identificerbar vækst, også om vinteren.
  • Kan indsamles også om vinteren, hvor der ikke er så meget andet at komme efter (men lad de algegrønne og gamle sidde).
  • Kan også indsamles i frostvejr, hvor den er skør og tør, og efterfølgende opblødes!
  • Kan tørres (på et viskestykke på varmeapparatet eller i ovnen ved meget svag varme i mange timer eller tørremaskine) og holde sig evigt under forudsætning af ordentlig opbevaring.
  • Smager af frisk luft og jord – men kan suge megen væske til sig, så tryl med dressingen, læg hovedet i blød – jeg drømmer fx om denne den hvide judasøre bagest i billedet ovenfor, lagt i en blanding af rødkålssaft med portvin i … prøv selv!

… så nu har jeg lavet min egen judasøremark.

Judasøremark

Ramsløg i januar

Hvis man nu ikke kan vente med at få noget vildt grønt på sin leverpostejsmad, så kan man meget tidligt på året finde ramsløg – selv under sne er der liv og glade dage nok til en dejlig frokost. Måske  bliver det bare til et lille nip af de små nutter, men så er det med til at styrke ens mentale sundhed: det BLIVER forår … og man kan komme forbi og igen utålmodigt løfte grene og blade væk, og nu er de kun lidt større, men altså: større. Alle dele af planten kan bruges, og ramsløg er derfor reelt en plante, der er utroligt givende over en meget lang sæson: De små fine løg under jorden om vinteren, i januar de bitte små grønne spirer. I marts/april er der noget sprødt grønt at tage af til salat og pesto mm. Og når blomsterne springer ud, og naboerne til skoven besvimer af den tunge hvidløgsduft, der hænger over hele området, så er der yndigheder til salaten. Men det slutter ikke der, stænglen på de nu noget grovere blade er knasende saftig og genial i al råkost, og de ny frøplanter er nu så store, at man godt kan tage en tot hist og her til sandwicherne. Senere, i juni/juli, bliver blomsterstandene trætte og lægger sig, og så kan man samle frøene og drysse på hvad som helst. Husk, at ramsløg er lidt vanskelig at få til at spire, hvis det er det, man vil prøve: Den skal sås umiddelbart efter frøsætning, så den får varme, så kulde og varme næste forår.

OBS. Husk at lære liljekonvaller og høsttidløs at kende, der begge ligner ramsløg og begge er giftige. Høsttidsløs er den giftigste. Se her.

Ramsløg

Ramsløg

Findested: Hist og her i hele landet, visse steder findes meget store bestande, fx Risskov ved Århus.
Anvendelse: Alle dele af planten kan bruges.
Høsttidspunkt: Kan findes meget tidligt om foråret, men vær sikker på dit fund, forveksling mulig. Blomstrer i maj.
Kan forveksles med: Ramsløg er blevet forvekslet med liljekonval og høsttidløs, som begge er meget giftige. Tydeligste forskel er lugten af hvidløg, der kendetegner ramsløg, når man gnider bladene mellem fingrene. Liljekonval kan vokse side om side med ramsløg. Høsttidløs vokser ikke vildt herhjemme.

Frøplanter - ramsløg

Frøplanter – ramsløg

Tragtkantareller

Tragtkantareller er det bedste.

Usynlige i lang tid og så pludselig manifesterer den første sig, når man opgivende daler ned i hugsiddende og stiller ind på uendelig i det lave sollys. Så kan man se de gyldne stokke. Og når den første er i kurven, hopper resten op i den af sig selv. Tragtkantareller er meget varierede i udseende alt efter fugtigheden i vejret. Når det er tørt, kan de blive helt blegbrune og triste. Men de er stadig værd at plukke og spise. På panden med dem, steg vandet af (hæld evt. vandet fra og tilsæt senere), og når de springer omkring og larmer, steg videre i smør eller olie, og smag til med salt. Med æbler og persille er det også godt. Hvis de skal fryses, så steg vandet af dem først, og frys så. Ellers kan de nemt blive bitre.

Kan forveksles med ravsvamp, som ses på billedet nedenfor. Den er mere slimet, ensfarvet, uden egentlige lameller og har en anden, mere gummiagtig konsistens.

Ravsvamp

Ravsvamp

Karljohan

Intetanende vandrede jeg rundt i skoven, ganske vist med en kurv under armen, men pludselig måtte jeg stå bomstille. En kæmpe karljohan stod lige for næsen af mig og lidt bag den endnu én sammen med sin tvillingebror, bag den en tre-fire stykker til, og i løbet af ganske få sekunder indså jeg, at min kurv var for lille til hele familien karljohan, der blev flere og flere. Et lykkeligt øjeblik. Er det guldgraveren? Er det grådighedens væmmelige gespenst? Er det … Nå lige meget, ilden var tændt, og jeg brugte resten af dagen på at vandre rundt for at lære dem alle at kende. Derhjemme blev de sorteret, renset for det værste muld og snuld; nogle blev stegt samme aften, og resten blev skivet og lagt på varmeapparatet. De tørre lugter af våd hund, indbegrebet af umami. Lægges i vand et kvarters tid før brug, og smid endelig ikke vandet bort. Det skal med ind i retten.

Karljohansvampen har hvide rør, når den er ung, senere bliver rørene gulgrønne og skal stryges af inden tilberedning. Det bliver nemt snasket på panden. Øverst på stokken har den et hvidt net.

Karljohan er også gode at fryse. Skær dem i terninger, og frys dem rå.

Karljohan-høst

Karljohan-høst

Strandarve

I efteråret kom jeg forbi en bestemt plet med millionvis af frøstande af strandarve, og de perlerunde blanke frø trillede ned i min lomme næsten af sig selv. Siden kom de i havejorden, da det blev forår. Og selvom jeg nærlæste jorden hver morgen, tog det næsten en måned, før de første spirer kom op, og jeg næsten havde glemt, hvad det var. Men nu er de der, selvom jeg kun sjældent finder nogle, som smager godt …Jeg bryds mig ikke om den sammensnerpende smag, der følger efter den første milde agurkesmag. Smagen er ganske vist meget afhængig af voksestedet, det være sagt uden at jeg har fundet logikken. Men den er interessant at se på i salatskålen. Pæne små juletræer.

Kan forveksles med sandkryb, som den kan vokse side om side med.  Den er mere blålig i bladene, har lyserøde blomster og er ikke så ‘sukkulent’ i bladene. Ifølge Plants for a future (http://www.pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Glaux+maritima) er også den spiselig.

Strandarve

Strandarve

Sandkryb

Sandkryb

 

Newer posts

© 2024 Supersanker

Theme by Anders NorenUp ↑