Author: Karen Lise (page 2 of 4)

Fingertang

 

Fingertang, Laminaria digitata

Fingertang, Laminaria digitata

En nakkekold majdag fandt jeg den, fingertangen (Laminaria digitata), fantastiske eksemplarer uden skygge af begroninger. Det er ikke, fordi den er sjælden, den vokser bare gerne på lidt dybere vand, end jeg kan færdes i i mine waders. Fingertang  er en god mundfuld af en alge, den kan blive op til to meter lang. Den kan nemt forveksles med palmetang, men har i modsætning til denne en blød glat og bøjelig stilk, der er oval i tværsnit. Stilken er flerårig, men bladet er etårigt og bliver slidt af i vinterens løb, mens et nyt vokser frem fra vækstpunktet, der sidder lige over stilken. Høst den derfor med omtanke: Hvis man nøjes med at skære/klippe den yderste tredjedel af bladene, er man på den sikre side, fordi fingertangen så kan bruge oplagsnæring fra den resterende bladmasse til det nye blad. Laminaria-arterne palmetang, fingertang og sukkertang indeholder en del mere jod end fx blæretang og savtang, så selvom der er rigelig mad i disse, så nøjes alligevel med de tre-fem gram tørret om dagen, der p.t. anbefales at holde sig indenfor, når det drejer sig om tang.

Den slimer til tider kraftigt, når den tilberedes, men også kort tid efter høst udskiller algen et for mange mennesker uappetitligt klart slimstof. Hvis man vil undgå det, så høst fingertangen lige før brug, og smid den på grillen, eller chop den i firkanter, og tag den med i en sammenkogt ret, hvor slimstofferne er med til at jævne retten. Eller rist den – det smager utrolig godt!

Strandkål

Hold øje med strandkålen! En stærk og overdådig plante, der har et væld af anvendelsesmuligheder. Den står på sin stenstrand året rundt i forskellige forklædninger. Om foråret i begyndelsen af april skyder lilla kruskrøller op mellem stenene. Svært at holde sig fra at høste her, de smager SÅ godt. Men nøjes med at smage en enkelt stilk, og vend tilbage senere, når den har fået en mere grågrøn farve og har sat blomsterstande, der ligner små broccolier. Når jeg skal høste strandkål (Crambe maritima), leder jeg efter et sted, hvor der står mange, går fra plante til plante og tager en enkelt blomsterstand eller stilk fra hver, så man ikke kan se, jeg har været der. Det er det tristeste syn at se de store kæmper fuldplyndret og nedtrådt. Senere kommer de honningduftende blomster. De smager af både kål og honning, men er frem for alt fin pynt. Men jeg venter hellere, til de næsten transparente, lysegrønne frø dukker op – der findes ikke bedre mad. Her kan man faktisk blive mæt af at spise vildt, det sker ikke så tit. En smag af kål og friske ærter. Men vent ikke, til de bliver hårde og mørkegrønne.
Om efteråret står de hvidbrune frøstande længe, til stormene tager dem. Bladkødet visner væk, og tilbage ligger kun en trådet roset af stilke (se billede). Men hold øje med dén – det er mad til næste år.
De tørre, modne frø kan gemmes og sås om efteråret i haven. Eller om foråret. Men husk så at knække dem let med en nøddeknækker, ellers spirer de aldrig. De er jo skabt til at blive rullet mellem sten og sand en hel vinter og blive tyndslidte, til det er tid at spire. Strandkål gror også godt i haven, men man skal tænke sig godt om, når man vælger voksested, for den kan blive gammel og meget stor og er svær at flytte. Tåler salt, men kræver det ikke, jeg gøder mine to strandkål med lidt tang – det smager altid lidt af strand.

Strandkål, november

Strandkål, november

Strandkål, primo maj

Strandkål, primo maj

Strandkål ved Risskov

 

Strandkål i blomst

Strandkål i blomst

Østerhat lige nu!

Vinteren er ikke ret meget vinter i år, der er stadig mange ting til ganen derude … og lige nu er der østershatte (Pleurotus ostreatus). Jeg ser dem hele tiden. Mest sidder de i toppen af et træ, er ikke til at fotografere op mod himlen og i det hele taget ikke til at komme i nærheden af. Men det er ikke østershattenes skyld, for de vokser gerne tættere ved jorden, hvis der ellers var noget dødt eller næsten dødt ved at vokse på, enten bøg, pil eller poppel – men skovejerne slæber vindfælderne væk, så snart de har lagt sig. Hvis man er heldig at støde på en god stamme, kort eller lang, men gerne over fyrre centimeter i diameter og gerne med barken på endnu … så er chancen stor. Og østershattene  kommer flere gange i løbet af vinteren, så hvis man har fundet dem en gang, så er der her et lille spisekammer, man kan vende tilbage til. Også over en årrække.

I køkkenet rives eller skæres de i stykker, vandet steges af, og der tilsættes fedtstof, evt. lidt hvidløg, de steges færdige i fem-ti minutter. De smager ikke af så meget, til gengæld er de smukke, og der er ofte mange af dem.

Østershat kan forveksles med gummihat (tidl. sildig epaulethat) – de vokser ofte sammen, så det er en god ting at kunne kende forskel, for selvom gummihat ikke er giftig, er det ingen god spisesvamp. Man kender forskel ved, at østershattens lameller løber hele vejen nedad stokken, på gummihatten er der en klart defineret overgang mellem hat og stok. Der er stor variation i østershattens farver fra grå over i det brune, gummihatten er mere gul-gylden og over i det grønlige. Gummihatten er ofte også mere slimet og grumset-farvet, hvor østershatten er mere ens og tæt i farven. Men som sagt, der er stor variation, så hav øjnene med dig!

Gummihat

Gummihat

Stegte strandbeder

Pluk pæne og ikke for store strandbedeblade. Kog dem i cirka fem minutter, si vandet fra (og drik det, hvis du er til den sunde side). Skær hvidløg i små skiver, og svits let på panden i en god olie. Når hvidløget er let brunet, tilsættes strandbederne og vendes rundt, til de er fint sprødstegte.  Server til fx stegt torskerogn og med et stykke ristet rugbrød med et tyndt lag Marmite på.

Strandbede

Strandbede (Beta vulgaris L. ssp. maritima)  er et trylleri af en plante. Den skal angiveligt være stamfader til alle vores køkkenhavebeder: rødbeder, sølvbeder m.fl. Den gror på stranden, hvor formuldede tangbælter bereder grobund for de spirevillige frø. Derfor ser man ofte planterne danne en lang række langs stranden. Den smager ikke så kraftigt, men spinatagtigt og salt. Ikke alle planter smager lige godt, nogle er til den bitre side, så smag lige først, inden du smider dem i gryden. (se opskrift)

Og nu til trylleriet: Strandbeden kan gro overalt, så hvis du har langt til stranden, så er et par frø nok til din egen bedehave på altanen eller i haven. Den behøver ikke salt, men tåler det gerne. Når man høster, vokser der nye fine blade frem, mens man vender ryggen til. Og sådan fortsætter det, helt til frosten begynder at bide,  og om foråret er strandbeden først på pletten med de grønne spirer. Abracadabra!

Tranebær

Regn med at sætte noget tid af, når du vil kende, finde og plukke tranebær (Vaccinium oxycoccos). Tranebær er på moderne dansk en tidrøver. Til gengæld kan man begynde at lede efter den stedsegrønne plante tidligt på året, hvor de fine stængler sender kniplingsagtig ornamentik hen over pudemosset i det gummistøvlevåde område langs en sø eller i en mose. De er så småttesmå, at det kan knibe at få øje på dem, hvis man insisterer på at gå oprejst. Det stedsegrønne skal tages med et gran salt, det betyder på tranebærsk, at planten har blade året rundt, men om vinteren skifter løvet til en brunlig farve.
Når blomsterne nikker i maj med sart lyserøde klokker, er man næsten sikker. I august er bærrene næsten hvide isprængt prikker af en dybrød farve, der langsomt, alt for langsomt breder sig til hele bærret, og det er blevet oktober-november. Smager de godt? Jeg ved det ikke rigtigt – men i marmeladerne gør de helt sikkert noget godt. Er de sunde? Ja! Hvordan bliver man ellers en kultplante og superfood?

Æggeret med strandmælde

Denne her er hurtig og god! Opskriften er til en – sulten – person.

  • 10 stilke strandmælde
  • En nævefuld broccoli i små buketter
  • 1-2 æg
  • 1-2 stk. spegeskinke
  • 1 stor skefuld hytteost 1,5 %
  • Sambal oelek
  • Salt
  • Olivenolie

Chop strandmælderne op i mindre stykker (brug både blade og stilk), og smid dem sammen med broccolien i lidt varm olivenolie. Når det har brunet lidt, tilsæt æg og spegeskinke og mums det rundt. Til sidst tilsættes hytteosten, salt og sambal oelek efter behag. Rist evt. et stykke rugbrød til.

 

Gransirup

Det lugter af terpentin og anden udefinerbar kemi, når grannålene står og trækker i sukkerlagen – men det smager virkelig godt og interessant og lægger op til eksperimenter ad libitum, når brygget er færdigt.

Dyp fx et jordbær i lidt gransirup. Her er der virkelig tale om en lykkelig symbiose!

  • 2 liter grannåle (husk at lære taks at kende, inden du plukker. Ædelgran kan forveksles med taks, der er meget giftig)
  • 2 liter vand
  • 500 g økologisk rørsukker
  • 1 økologisk citron

Varm vandet og hæld sukkeret i. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og lad den stå en fem minutters tid. Hæld den derefter over grannålene og den skiveskårne citron (m. skal)
Lad det stå en uges tid. Kan koges ind, så det bliver lidt tykkere, men er ikke nødvendigt. Gem det evt. til vinter og jul.

Grannåle trækker i sukker- og citronlage

Grannåle trækker i sukker- og citronlage

 

 

Sirup af sødskærmfrø

Det er lige nu – så tidligt, så tidligt i år, at sødskærm alias spansk kørvel alias aniskål (Myrrhis odorata) har sat frø. De er flotte og lange, der er bid i de endnu grønne frø. Tag dem nu, inden de bliver træede og senere mørkebrune og modne og skal i jorden. Så smager de ikke rigtig længere af noget.
Siruppen skal laves kold af de friske frø, ellers forsvinder for meget af den fine kongenafdanmarksbolsjesmag. Du skal bruge:

  • Sødskærmfrø (tag med fingrene helt oppe ved frøene, og vip frøene af med den anden hånd. På den måde undgår du at skulle håndtere dem to gange og slipper for unødigt svineri i køkkenet, når du kommer hjem.)
  • Sukker – gerne økologisk rørsukker
  • Økologiske citroner
  • Glas med tætsluttende låg

Skyl frøene og lad dem dryppe af. Skyl citronerne og riv skallen af dem med et rivejern. Fjern det hvide, bitre kød og skær dem i skiver. Skold glasset. Put nu frø, citronskal, citronskiver og sukker i glasset og slut af med sukker. Lad stå i et par dage i stuetemperatur og safte, ryst evt. en gang imellem. . Endelig ikke for længe, så bliver det bittert og smager underligt. Si frøene og nus og nas fra, og hæld på rene flasker eller glas. Stil køligt. Brug til desserter og dressinger. Behøver jeg sige, at hele sommeren er heri?

Råsyltet sødskærm

Råsyltede sødskærmfrø

Supersanker i Spanien

 

Om Supersanker – under opdatering …

 

Older posts Newer posts

© 2024 Supersanker

Theme by Anders NorenUp ↑