I efteråret kom jeg forbi en bestemt plet med millionvis af frøstande af strandarve, og de perlerunde blanke frø trillede ned i min lomme næsten af sig selv. Siden kom de i havejorden, da det blev forår. Og selvom jeg nærlæste jorden hver morgen, tog det næsten en måned, før de første spirer kom op, og jeg næsten havde glemt, hvad det var. Men nu er de der, selvom jeg kun sjældent finder nogle, som smager godt …Jeg bryds mig ikke om den sammensnerpende smag, der følger efter den første milde agurkesmag. Smagen er ganske vist meget afhængig af voksestedet, det være sagt uden at jeg har fundet logikken. Men den er interessant at se på i salatskålen. Pæne små juletræer.
Kan forveksles med sandkryb, som den kan vokse side om side med. Den er mere blålig i bladene, har lyserøde blomster og er ikke så ‘sukkulent’ i bladene. Ifølge Plants for a future (http://www.pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Glaux+maritima) er også den spiselig.
Strandarve
Sandkryb