Busker sig lige nu overdådigt tæt i pelsen, så blød og lodden som en kattemis at stryge hænderne igennem. Og det var den måde, jeg lærte at skelne sødskærm (Myrrhis odorata) fra de giftige og uinteressante skærmplanter på. Bagefter kan man ikke forstå, at der kunne være tvivl. Der er anisduften, ja, men alle sanser skal i brug, når man skal indlede nye bekendtskaber …
Bladene, nå ja, de kan godt smides i en salat eller suppe, men det er frøene, der smager, af anis, og som skal indgå samarbejder med andre smage. SÅ godt at tygge på! Så godt, så jeg købte en på torvet til haven sidste år, som nu er høj-høj og har sat frø, som jeg har ladet sidde. De bliver høstet senere, når de er blevet brune. Så skal de sås i et fjernt hjørne af haven, hvor planterne godt må fylde. Husk, sødskærm er kuldekimer, så frøene skal smides i jorden, straks de er modne.