Blæretang, medio maj
Blæretang (Fucus vesiculosus) hører til brunalgerne og fucusfamilien. Den gror overalt ved de danske kyster, hvor den kan finde en sten eller et hårdt substrat at gro på. I sand kan den ikke vokse. Men blæretangen har ikke altid blærer. Hvis der er megen bølgegang, kan man opleve, at den slet ikke har blærer. Det formodes, at det ville gøre den mere sårbar for at blive revet af sit fæste. I det hele taget er den utrolig variabel, og algeforskere har fundet, at der er krydsninger mellem arter fra fucus-familien: blæretang, savtang, lav klørtang og langfrugtet klørtang. Let skal det ikke være …
Blæretangen er tvebo og har han- og hunplanter. I løbet af foråret og hen over sommeren svulmer skudspidserne op hos både hanner og hunner, flest i maj. Man kan kende de modne hanner på de orange prikker på skudenderne. De brungrønne kan både være hanner, der så ikke er modne endnu, eller hunner. Det må man til mikroskopet for at kunne se. Ved lavvande, når de fertile skudspidser, der kaldes receptakler på biologisk, udtørres, brister nogle små ‘hinder’, der indtil nu har dannet ‘låg’ over kønscellegruberne, og når det atter bliver højvande, skubbes æg- og sædceller ud af deres gruber, konceptaklerne, ud i deres vandverden. Ægcellerne udsender duftstoffer, der tiltrækker de bevægelige sædceller. De befrugtede æg, der nu hedder zygoter, sætter sig i løbet af få timer på sten og skaller og danner i løbet af nogle uger et tæt tæppe af unge planter. Ikke nær alle når til skelsår og alder, men der er stadig rigeligt tilbage. Blæretangen bliver en 3-4 år gammel. Når sæd- og ægceller er udtømt og jobbet til ende, visner både skudspidserne og stænglen tilbage til nærmeste sterile skud, og hvis en plante kun har fertile spidser, så forsvinder hele planten. Vil man høste blæretangen – og andre fucusarter – så klip blot spidserne hist og her, så kan planten vokse videre fra de såkaldte førerskud, der er endnu ikke har fertile skudender. Hvis spidserne er opsvulmede og derfor frugtbare, så høst kun få af dem også, så de kan nå at formere sig.
Nogle fucusarter har små hvide, behårede prikker fordelt jævnt ud over plantens ‘løv’ – de hedder ægte brunalgehår, er sterile gruber og altså en del af planten. Funktionen er der delte meninger om, men forskere nævner, at hårene spiller en rolle ved næringsoptag og også kan hjælpe til at holde på fugten ved udtørring.